I forbindelse med udarbejdelse af testamenter tilbydes der personlig og tæt rådgivning igennem hele processen. Under et personligt møde gennemgås alle familiemæssige forhold og relevante relationer under fortrolighed. Vi sørger for at nå hele vejen rundt om emnet og i sidste ende sikre, at resultatet bliver præcist som I ønsker det.
Vigtigheden af advokatudarbejdede testamenter
Der er mange forhold at være opmærksomme på i henhold til testamenter og lovgivningen på området kan være kompleks. Derfor er det vigtigt at udarbejde et testamente, så ens arv bliver fordelt i overensstemmelse med ens egne ønsker. Der er mange situationer, hvor det at oprette et testamente er den sikreste vej til at opnå dette.
Hvis man som gift par ønsker at sikre fremtiden for den længstlevende, bør I oprette et testamente. Dette er særligt vigtigt, hvis I har særbørn. Med hensyn til ugifte samlevende, som ønsker at sikre længstlevende bedst muligt, er det vigtigt at oprette et såkaldt samlevertestamente.
Hvis man som par eller alene ønsker at ens arv skal tilfalde sine arvinger som særeje – så arven ikke deles med arvingens ægtefælle ved skilsmisse – er det vigtigt at oprette et testamente.
I alle tilfælde er det vigtigt at have en erfaren og loyal advokat inde over hele processen. Kontakt Marianne direkte med enhver type forespørgsel på telefon 49 13 10 00.